DAL-BO

Hos Almas Agro A/S har vi en lang tradition for salg af danske DAL-BOs produkter.

DAL-BO A/S er specialist i redskaber til jordbearbejdning. De udvikler og producerer således et ganske stort sortiment af redskaber til tromling, stubbearbejdning, pakning og såbedstilberedning.

Maskinfabriken DAL-BO A/S blev grundlagt i 1948 af Henry Pedersen. I 1950'erne specialiserede virksomheden sig i produktion af landbrugsvogne, men man fandt dog hurtigt ud af, at der skulle et større volumen til. Derfor begyndte DAL-BO produktion af tromler til landbruget. Denne beslutning viste sig at være rigtig, idet tromler siden da har drevet udviklingen hos DAL-BO. Virksomheden er således i dag blandt Europas 3 førende udbydere af tromler til den moderne landmand/maskinstation.

Læs mere om DAL-BO her.